Tekst sakset fra www.sodemann.dk:

Se brev af nov 1918 fra H.P.Hansen, Nørremølle (minister for slesvig) om hans Oldefar (form. dog tipoldefar). Kom til Kjøbenhavn som Hajduk (livgardist) hos Kong Frederik den IV, og fik for 7 års tro tjeneste efter hjemkomsten herfra af hertugen af Glyksborg en gård i Ragebøl i Dybbøl sogn. Se "Bogen om Als".

Hans Jørgensens forældre kan ikke oplyses, da der I Gross Solt kirkebog er 3 børn, som bliver født i året 1697, alle med navnet Hans og hvor faderens fornavn er Jørgen. Hans Jørgensen er stamfader til den omfattende Hanssen slægt fra Nørremølle i Sottrup sogn, hvor de kendeste efterkommere er biskop over Als og Ærø, Jørgen Hansen, samt den sønderjyske folkefører og rigsdagsmand H.P.Hanssen Nørremølle fra Aabenraa.

I Højskolebladet nr. 19 og 20, 1892 skriver Morten Eskesen efter Biskop Jørgen Hansens håndskrevne optegnelser:

"... Efter hans hjemkomst (fra tjenesten hos Fr.IV.) gav Hertugen ham en gård i Ragebøl, hvor der endnu er efterkommere af ham. Sønnen Jørgen Hanssen styrede allerede som dreng et Bol (gård) i Sottrup.

Ejeren gav ham gården på de vilkår, at han skulle ægte en pige af dennes slægt. Hans Jørgens valg var imidlertid ikke efter ønske, og der opstod derfor strid. Man gjorde ham gården stridig, og var så vis på at være ham kvit, at man i foråret på egen hånd drev hele bolet.

Ved den lejlighed drog Jørgen Hanssen til Slesvig, hvor han fik kong Fr.V. i tale. Kongen tilbød ham plads hos sig, men Jørgen tog ikke mod tilbudet. Han vendte tilbage og overtog det omstridte bol i Sottrup under grevskabet Sandbjerg."

Ovenstående matcher næsten beskrivelsen af hvordan man i middelalderen blev væbner: Krigstjeneste & livvagt for kongen i en årrække og derefter belønnet med en (større) gård. Væbnertitlen var ikke arvelig - men kan anses som tilhørende lavadlen.

H.P.Hanssen skriver: " De mod Datidens Sædvane udførlige Notater i Kirkebogen ved hans Død tyder paa, at han var en anset Mand, og han maa have været en velstaaende Mand fremgaar af, at han efterlod sig udmærket smukke og kostbare Egetræs-Skabe, fint udskaarne i Midten af det 17de Aarhundrede. Disse Skabe brændte sammen med Gaarden for faa Aar siden".