1. Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 17. januar 1803, død den 18. februar 1884. Han blev gift den 17. oktober 1834 med Anne Marie Jørgensen, født den 23. december 1813 og død den 17. april 1882. Hun var datter af Peter Jørgensen Pøtmand og Marie Cathrine Jensen Søgaard. Jørgen var ejer af Højgaard fra 1837-1868.

Ejer af Højgaard fra 1837-1868: Jørgen Petersen Kryhlmand og Anne Marie Jørgensendatter (se ovenfor). Den 27. september 1837 afstod boelsmand Peter Jørgensen Kryhlmand gården til sin ældste søn Jørgen. Til stede ved skiftet var synsmændene Jørgen Petersen i Hørup, Hans Chr. Møller på Lebølgård, Hans Jørgensen Kryhlmand fra Sarup og Jacob Jørgen Jacobsen i Majbøl: Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 17.1.1803 i Lysabild, død samme sted den 18. februar 1884, gift i Lysabild den 17.10.1834 med Anne Marie Jørgensen fra Lysabildskov, født den 23.12.1813 og død i Lysabild d. 17.4.1882. De to unge betalte 2.560 rigsbankdaler sølvmønt for gården. Disse 2.560 rigsbankdaler blev fordelt mellem de 7 søskende således, at brødrene fik hver 426 rigsbankdaler og de to søstre kun det halve 213 rigsbankdaler. Søstrene fik så til gengæld et meget righoldigt udstyr af alt hvad der skulle bruges ude og inde. Broderen som fik hjemgården havde pligt til i et og alt at være sine søskende behjælpelig især dem der ikke fik eget hjem. Særlig den yngste bror, Andreas, havde broderen pligt til at sørge for og være behjælpelig. I aftægtsydelser skal forældrene have følgende: De har ret til at tilså og dyrke 22 skæpper agerjord (1 tønde land er 8 skæpper) med korn som bolsmanden skal pløje, gøde, høste, køre kornet i hus, tærske, rense og levere til købmanden enten i Sønderborg eller Augustenborg. Aftægtsfolkene har ret til at have 2 køer og, fra 10. august til indbinding 3 køer gående sammen med husbondens. Dette med de 3 køer: den tredje falder dog bort år 1843. De har også ret til at have fire lam gående sammen med gårdens får. En fem uger gammel gris til opfedning skal der leveres til dem og til slagtetiden 3 fede gæs med vinger og fjer. De har også ret til at have et par høns gående på gårdspladsen men skal selv fodre dem. De har også ret til at få et mindre stykke dyrket med hør. Det nødvendige brændsel skal bolsmanden levere dem. Giver aftægtsfolkenes køer ingen mælk skal de have en kande friskmalket mælk leveret hver dag. Når der bages på gården skal der også bages for aftægtsfolkene som også har ret til at benytte gårdens brønd og gårdens vaskehus. Aftægtsfolkene har stadig ret til at benytte gårdens kirkestol. bolsmanden skal hvert år levere dem 2 læs godt hø læsset på middelvognen. Der skal kære for aftægtsfolkene og aftægtsmanden har ret til en ridehest, dog ikke i den travle tid. Bolsmanden har pligt til en gang om året at køre sine forældre til familiebesøg i Haderslev amt og blive der et par dage. På vognen skal der også være plads til at tage et nogle varer med dog ikke over 48 lispund, svarende til 672 pund. Får aftægtsfolkene besøg af familien nordfra er bolsmanden pligtig at skaffe plads til vognen og hestene og sørge for foder til disse. Bliver aftægtsfolkene svagelige skal de have al den hjælp de har behov for. bolsmanden er pligtig at huse sine søskendes udstyr indtil disse rejser hjemmefra og gifter sig. De 4 brødre, som ved afståelse af gården ikke var gifte, Hans, Mads, Christian og Andreas skal hver have følgende udstyr: Et hængeskab, en god ny egekiste, en fuldstændig udstyrsseng, et sort sæt tøj bestående af rock, vest og bukser. Søsteren Anna Maria skal have følgende: En god fuldstændig og ny udstyrsseng, en god fuldstændig daglig udstyrsseng, en ordinær daglig seng, en ny egekiste og en brugt ditto, et klædeskab, en chatol med opsats af eg, 3 borde og 8 stole. Desuden følgende genstande som hun skal bruge i hus og køkken: En spinderok, et haspetræ, 2 garnvinder, 4 smøreknipler, et mangeltræ, en bismer af træ, 2 thekedler, 2 messing håndkedler, et lurbækken af messing, et ditto dørslag, en ditto moser, en ditto mælkesi, en ditto brødrive, en ditto si, en ditto lysesaks, en ditto surfad, 2 dusin malkebøtter af eg, 2 flødebøtter, en smørekande, en smørbalje, 2 smørbøtter, en halvtønde og en kvarttønde til øl, et ølsi, 2 malkespande, 2 vaskespande, en bæredragt, 2 baljer, en vaskebalje med klaptræer, en smørmolde, en grøftmolde, en landmolde, en heckelstol til hør, e hecksler, et hakkebræt, en volkstok, en uldkurv, 2 jerntrefod, en stegepande, 3 jerngryder, en ildskovl og 1 ildtang, en kobbergryde, 2 messinglygter, thetøj, flasker, glas og stentøj til en værdi af 4 rigsbankdaler kurant. Det må vel antages at de andre søskende har fået et lignende udstyr ved deres giftermål. Bolsmanden havde pligt til ved sine søskendes giftermål at give dem: 1 tønde hvede, ½ tønde byg, ½ tønde boghvedegryn og en malkeko, søstrene skulle have 2 køer, hvoraf den ene skulle være til fedning og denne skulle derfor ikke have været med kalv der sidste år. bolsmanden tager først 2 køer, hvorefter den af hans søskende som står for tur tager en. Hvis nogen af søskendeflokken ikke bliver gift faldt det med malkekoen bort til bolsmandens fordel. Hvis forældrene er døde, og en af søskendeflokken mangler et sted at være skal bolsmanden imod en rimelig godtgørelse træde i forældrenes sted. Hvis de to yngste brødre, Christian og Andreas, eller én af dem, bliver taget som soldat, skal bolsmanden udbetale dem 80 rigsbankdaler sølvmønt og desuden i de to første år af tjenestetiden 2 gange årlig sende vedkommende en madpose indeholdende 10 pund smør, 10 pund røget flæsk uden knogle og 10 pund ost, alt sammen vederlagsfrit. bolsmanden skal også i de to år føde dem et får med lam. Lammene vælges dog om efteråret. Skulle forældrene være døde inden sønnernes soldatertid skal bolsmanden, i stedet for den halvårlige madpose sende dem kvartårlig 13 pund smør, 6½ pund røget flæsk af et gammelt svin uden knogle og 13 pund sødmælksost og årlig 2 nye skjorter, 4 alen linned, væv til bukser og 2 par lange uldne strømper. Hvis brødrene ikke skal være soldat får de kun i stedet for de 80 rigsbankdaler udbetalt i alt 16 rigsbankdaler sølvmønt. Er den yngste søn Andreas ikke konfirmeret mens forældrene endnu er i live, skal broderen på gården i et og alt være ham i forældrenes sted, forsyne ham med konfirmationstøj og i konfirmationsgave forære ham en salmebog og et får. bolsmanden er pligtig at afholde broderens får på gården. Lammene må dog hvert efterår sælges fra gården. Skulle det ske at aftægtskonen dør og manden gifter sig igen og denne hans anden kone overlever ham, har denne dog kun ret til noget under halvdelen af aftægtsydelserne. Dette skete dog ikke. Faderen døde den 11. november 1849. Moderen var allerede død den 28. februar 1842. Jørgen og Anne Marie havde følgende børn sammen: 1. Marie Kathrine Kryhlmand, født den 8. marts 1839, død den 20. februar 1917. Hun blev gift den 5. maj 1860 med bolsarving Peter J. Duus, født den 9. maj 1838 og død den 1. januar 1924. De overtog hans fødegård i Lysabild. 2. Anne Marie Kryhlmand, født den 2. december 1840, død den 2. september 1877, 37 år gammel. Hun blev gift den 5. juni 1859 med bolsarving Peter Christiansen, født den 15. oktober 1833 og død den 7. oktober 1906. De overtog hans fødegård, Majgaard, i Lysabild. Han blev gift anden gang den 14. maj 1880 med Ellen Johansen fra Damkobbel på Kegnæs 3. Peter Jørgensen Kryhlmand, født den 13. maj 1845 og død den 21. november 1922. Han blev gift med Anne Kathrine Andersen, født den 13. november 1846. Hun var datter af gårdejer Andreas Andersen, død den 5. april 1909, boende i Nd. Lysabild. 4. Jørgen Petersen Kryhlmand, født den 19. maj 1848 og død den 26. januar 1923. Han blev gift den 10. juni 1880 med Magdalena Andersen, født den 27. april 1852, død den 5. april 1935. Hun var datter af parcellist Jørgen Andersen fra Bredsted, Kegnæs. De overtog hendes fødested og købte mere land et par gange. 5. Kirstine Marie Kryhlmand, født den 23. marts 1852 og død den 12. juli 1934. Hun blev gift den 2. juli 1882 med gårdejer Jens J. Bladt, født den 21. november 1848 og død den 16. marts 1923. De overtog hans fødegård, Kongshoved, på Kegnæs.