Barnebarnet Gerda Skovmand Madsen fortæller:

"Erindringer om mine farforældre, Dorthé og Lambert Madsen.
Dorthé blev født 19. 8 1865
Lambert Madsen den 12.10.1860, død den 10. 3. 1940.
De blev gift den 17. 11. 1891

Jeg husker min farfar fra min tidligste barndom. Han kom cyklende på besøg iført tykt, mørkt tøj, næsten altid med en klipfisk foran, en sort smæk, kan man kalde det, syet med småbitte læg og midtfor nogle knapper. Jeg synes, han var i det samme tøj sommer og vinter.

Han havde altid en gave med til mig (os), hyppigst runde bolsjer med en blomst eller et lignende symbol, som kan ses i begge ender. Men engang havde han en lille kop med til mig, hvorpå der står: Den søde pige. De står skrevet i guld; jeg har været meget glad for den, men underkoppen kom jeg engang til at slå i stykker.

Når, Bedstefar, som vi kaldte ham, kom på besøg, sad han for bordenden i køkkenet, den fineste plads, den far normalt indtog. Jeg husker, at far blev glad, når han kom. De snakkede meget sammen, når han var hos os. Jeg husker ikke om hvad.

Bedstefar fik pibekræft engang sidst i 30’erne. Den forklaring, jeg fik, var, at han altid røg pibe. Min far sagde, at han røg lang pige om natten, når den var gået ud, stoppede og tændte han den og røg videre. Jeg husker ikke, at jeg har set ham ryge, men det skyldes nok, at jeg bedst husker ham fra den tid, hvor han var syg.

Han var indlagt på Varde sygehus. Han boede i et hus i Næsbjerg, og der har jeg besøgt ham. Sidste gang mine forældre besøgte ham, skulle jeg cykle til Biltoft i Næsbjerg, hvor min fars søster, Marie, boede sammen med sin mand ”vejmanden”, Kristian Laurits Sørensen. Far og mor skulle besøge Bedstefar. Jeg måtte ikke komme med, fordi han på det tidspunkt selv skulle sørge for forbindingen om hagen, hvor kødet fra underlæben og ned til kæberne var ædt op af kræften.

Da jeg fyldte 10 år (4.3.1940) glædede jeg mig over, at min Bedstefar overlevede min fødselsdag, men den 10. marts om morgenen kom min far ind i det værelse, vi store børn sov i. Han sagde meget alvorligt: Bedstefar er død. Far kom inde fra sygehuset. Jeg har ment, at han blev 80 år, men han er kun blevet 79 år gammel.

Jeg var med til hans begravelse i Næsbjerg sammen med mine forældre.

Min far har ikke fortalt så meget om sin far. Jeg ved, at han overtog gården, som vores farmor stammede fra. Men han kunne ikke drive den med overskud og måtte sælge og købe en mindre og jeg tror endda han måtte købe en endnu mindre for til sidst at købe huset i Næsbjerg. Han kørte mælkevogn i mange år. Og jeg mindes at min fortalte, at han købte brændevin på sin morgentur.
Far begrundede sin ulyst til at drikke alkoholiserede drikke med, at han i sit hjem havde set nok af den skade, det kunne forvolde. Bedstefar har næppe været en mand, der havde lyst til at være landmand. Min søster, Elsebeth har fortalt, at far sagde, at hans far ”altid lå på sofaen og læste bøger”.
Far fortalte, at vores farmor sled sig op, hun skulle drive landbruget. Hun havde skinnebenssår sine sidste leveår og mange smerter.

Gennem mange samtaler med vores kusine, lærer Dorthea Christensen, f. 27.2.1922 har jeg hørt lidt om hende. Mit hovedindtryk var, at hendes mor, min faster Karen, g. Christensen, f 24.2.1893, holdt meget af sin mor, og det gjorde hendes søstre også. Men det fremgik også, at hun ikke havde noget let liv.

De 10 børn, der voksede op i hjemmet, kom tidligt ud at tjene. Min far fortalte, at da hans mor første gang sendte ham afsted til en plads, da han var 9 år gammel, fulgte hun ham ud til vejen og sagde, at det eneste hun kunne give ham, var at bede ham gøre det de bad ham om og opføre sig ordentligt. De skiftedes til at være hjemme og hjælpe, min far og broren Mads f. 1901, i hvert fald. Min far sagde, at han altid kom godt ud af det med sin mor. Min far var godmodig af sig, mens broren, Mads, var ilter og protesterede mod sin far. Det havde den tragiske konsekvens, at han en dag, hvor Bedstefar havde skældt ham ud, inden han tog på sin mælketur, hængte sig på loftet. Det var en belastning, min far levede med hele sit liv. Det var også en social belastning i familien, idet man ikke blev begravet på indviet jord, når han havde begået selvmord, og Mads blev begravet uden for kirkemuren.

Men jeg husker, at min far var glad, når Bedstefar kom på besøg.
"

Barnebarnet Aase Skovmand Madsen fortæller :

"Bedstefar husker jeg svagt, jeg var knap 6 år, da han døde.

Jeg mindes, at vi engang var på besøg hos bedstefar. Erling kravlede omkring på gulvet i et sæt blåt fløjlstøj. Han fik fat i et af lodderne på bedstefars ur og trak i det. Jeg husker, at bedstefar blev vred, og det gjorde et stort indtryk på mig..

Engang fortalte jeg mor, at jeg kunne huske det. Mor sagde:"Ja, men bedstefar blev ikke så vred på Erling, som hvis det havde været et barn fra en af de andre familier". Jeg spurgte hvorfor. "Åh", sagde mor," I børn var altid pæne og velklædte, og vi stod os godt med bedstefar".

Et andet minde er, at bedstefar kom på besøg hjemme. Vi børn så ham komme gående ind forbi køkkenvinduerne. Vi råbte:"Bedstefar kommer". Han rystede med en pose bolsjer ind mod os, og vi styrtede ud til ham.

Jeg husker også, at far cyklede ind på sygehuset for at besøge ham, da han fik kræft. Vi børn skulle altid hjælpe med at finde fars pæne sko frem, de stod nederst i køkkenskabet mellem mange andre par sko. Jeg husker alvoren omkring bedstefars sygdom, og at kun Gerda af vi børn kom med til begravelsen.

Efter hans død arvede vi nogle ting. Det var kun få ting, nogle vaser bl.a. en vase med en papegøje på. Den havde far givet sin mor engang, da havde den kostet 5 øre. Bente har den vist i dag. Den syntes jeg så godt om.

Men vi arvede også bedstefars kørekappe, den hang på knagerækken i bryggerset, stroppen i nakken var en metalkæde, for frakken var meget tung. Bedstefar havde brugt den, da han kørte som mælkekusk. Jeg tror aldrig, den blev brugt til andet end at gemme sig bagved, når vi legede gemmeleg eller mørkeleg.

De ting, jeg ved om bedstefar er ting, der er blevet fortalt. Han var en mand, der altid var venlig og flink over for naboer. Bad de om hjælp sprang han straks op, men ellers lå han helst på sofaen og læste bøger. Bøgerne han læste var romaner, ikke bøger, som vores mor ville værdsætte. Han røg pibe og ville gerne spille kort og drak også brændevin. Bedstemor og far og hans søskende måtte passe arbejdet. Pigerne kom ud at tjene, når de var 7 år. De kom på nabogårde, her kunne de hjælpe husmoderen med gøremål i køkkenet samt passe småbørn. Drengene var 9 år, før nogen kunne bruge dem, de blev sat til at passe køer eller andre dyr i marken, de blev måske tøjret og skulle flyttes, en dreng skulle således have en vis styrke for at klare arbejdet, men det har også været ensomt, og lønnen var tit blot kost og logi. Når børnene blev konfirmeret, kunne de komme hjem og være karl eller pige uden løn i et par år - måske til de var 18, eller til det var en anden søskendes tur.

Farfar gik fra gården, da vores far var omkring 18 år, dvs omkring 1917. Allerede dengang blev det sagt, at det var en skam, at far var så ung, for han ville have kunnet klare gården. Farfar købte et hus, som jeg mener lå ud til den gamle hovedvej. Far viste os huset engang, da vi kørte ham og mor hjem. Han sagde:"Der døde min mor i det hus". I dag tror jeg ikke, jeg kan finde huset.

Da Gerda og jeg var til faster Ellens begravelse, sad jeg ved siden af min fætter Henning Clement fra Padborg ved mindesammenkomsten bagefter. han fortalte flere ting om bedstefar, desværre talte han med en hviskende stemme, så han var svær at høre og forstå. Han fortalte bl.a., at han engang havde været indlagt på et sygehus, hvor han kom til at ligge ved siden af en, som havde kendt bedstefar. han havde bl.a. fortalt, at bedstefar før han blev gift, drog sydpå - nok til Tyskland eller Sydslesvig med kreaturer, der skulle sælges. og det var han vist god til, men hjemturen tog altid længere tid end udturen, for kroopholdene blev længere! Men Henning mente, at bedstefar skulle have været handelsmand og ikke landmand, for det var han ikke interesseret i. Og det er jo nok rigtigt.

Det er også Clement-børnene, der har fortalt om Mads'es selvmord. Den slags ville vores forældre ikke fortælle os. Men faster Signe havde fortalt om det til sine børn. Det gik sådan til. Mads skulle luge roer i marken og skulle gøre det i bare tæer for at skåne træskoene. Men Mads var gået i marken med træsko på. Det bebrejdede bedstefar ham. Mads blev så vred, at han gik lige ud på høloftet og hængte sig, og han gjorde det over lemmen, så træskoene faldt ned på stenbroen. Faster Signe var pige hjemme, og hun fandt Mads, da hun skulle kalde ham ind til mad.

Der er ingen tvivl om, at Mads har været et hidsigt gemyt, men det var bedstefar også, så de har nok været uvenner i forvejen . Far sagde om sin far."Far ville altid have ret"!

Vores bedstefar blev karl på gården i Grimstrup, langt ude var han vist lidt i familie med vores bedstemor, og han endte altså med at få datteren og gården med - og sætte det hele over styr. Denne bitre fortid kom til at præge vores far og er nødvendig viden for at forstå, hvorfor han selv forsagede alkohol, tobak og kortspil, levede spartansk - også da det ikke mere var nødvendigt - og sled så hårdt for at kunne blive ved ejendommen og sørge for, at vi piger hver fik en uddannelse, så vi ikke behøvede blive udnyttet, som han havde set det.

Men vores bedstemor har nok været en blid og god kvinde. I hvert fald har vore fastre altid været søde og milde kvinder, og vores far har nok også arvet sine gode og bløde sider fra sin mor. Vores bedstemor og bedstefar har jo nok været helt modsatte naturer.
"

Barnebarnet Henning Lambert Clement fortæller:

"Morfar Lambert Madsen, Næsbjerg.
Et besøg i Vestjylland krævede omhyggelig planlægning, og det skete per brev eller brevkort. Man måtte skrive på ”kryds og tværs”. Telefonen var ikke almindelig. Derfor kunne det tage lang tid før en aftale var klar.

Vores selvfølgelige kontakt var morbror Niels og tante Helga på Varde Søndermark. De ordnede aftale om besøg hos moders andre slægtninge og lånte os cykler, så vi kunne komme til Næsbjerg hos morfar, til Hjordkær hos ”æ gammel skræ’er” til Rousthøje hos Chr. Høe’s og til Biltoft hos vejmanden og moster Sørine.

Alt var således lagt godt til rette for os, og her og der var andre slægtninge indbudt til træf, som det nu kunne passe, eks. morbror Jacob og hans kone og børstenbinder Chresten Omme, Mor (Nielsine Dorthea) havde været lillepige hos Chrestens forældre. Han besøgte os enkelte gange både i Stenhøj og Nyborg.

Junivejret var altid klart og smukt, når vi cyklede rundt på egnen ved Varde. Turen gik først til bedstefar i Næsbjerg. Der havde han sit lille hus, hvor han levede sin alderdom. Han havde solgt sin ejendom i Grimstrup. Bedstefar var en vedholdende piberyger med snadden fast i venstre mundvig. Den vane fik slemme følger for ham. Han fik Lupus og måtte rejse til København for at få kulbuelys hos den berømte dr. Finnsen. Far fulgte ham på rejsen til København og fik ham indlagt. Kuren lykkedes, og morfars lupus blev stoppet, men sygdommen efterlod et skæmmende ar. Og piben blev i mundvigen på sin kendte plads.

Jeg husker, at bedstefar besøgte os et par gange i Strib. For mig (der var omkring 6 år) var hans fremtoning lidt skræmmende. Han snakkede lidt anderledes, og mor skiftede også sprog, når denne skæggede, høje og senede gamling uventet tonede frem i køkkendøren. Der stod han så. Han var altid i mørkt tøj og hovedet hyllet i et stort tørklæde. I hver hånd bar han en stor gylden blikspand fuld af dejlig honning - og det betød en lækker variation i vores hverdag i stedet for sukkermadderne.

Om bedstefar ved jeg ellers ikke ret meget. På Grimstrup Kirkegaard har man bevaret hjemfaldne gravsten i diget. Der iblandt findes en udhugget sten med teksten: Lambert Madsens familiegravsted. Mon ikke den sten er udført som minde om og efter sønnens og mormors død.

Tilfældet ville, at jeg i 19?? blev indlagt på Grindsted sygehus og fik en seng på en hyggelig 6- mandsstue. Mit navn blev skrevet på sengens fodende: Henning Lambert Clement. Derved fik jeg kontakt med en medpatient, som spurgte til navnet: Lambert. Det spørgsmål var let at besvare, og samtalen gik i gang. Den nu 94-årige mand havde været lærling og siden uddeler i Brugsen i Næsbjerg - og havde kendt bedstefar særdeles godt. Han beskrev bedstefar som en stædig slider, der arbejdede hårdt for at klare sit og sine. Han fortalte, om bedstefar som biavler og roste hans færdighed i det fag.
Og han fortalte en sjov detalje: Til hverdag gik Lambert Madsen i røde bukser. Han havde købt et parti gamle artilleriuniformer billigt. Alt skulle slides op, og blev det.

Den gamle uddeler fortalte også om sammenkomsterne i Næsbjerg forsamlingshus, og han gav mig en kasseret sangbog fra forsamlingshuset

I brevet til mig skriver han om sine besøg i sit sommerhus i Blåvand. Da ”sker det tit, at jeg kører over Varde Søndermark og passerer det store vejkryds, der nu er. Jeg tror, det er stedet, hvor I havde jeres barndomshjem. Når jeg så når dæmningen ved stationen, kommer jeg altid til at tænke på, hvordan din far hentede os med sin fine vogn og et forspand af rappe, små gyldne heste. Det var stort for os - og en flot ouverture til dejlige dage på ”æ vesterkant”.
"

Gården i Grimstrup benævnes i familien som Dorthea Hansens fødegård. Det matcher dårligt kirkebogen. Bemærk i øvrigt ved vielsen, at Lambert tjener ved Dortheas far, Jacob Kristian Hansen hvilket nok nemt forklarer hvordan han mødte Dorthea.

Det fortælles også i familien at Lambert var venlig og hjælpsom - overfor fremmede, men ikke overfor sin nære familie og hustru. Omkring 1918 (kort efter hustruens død) solgte han gården og købte hus ved den gamle hovedvej (Esbjergvej) mellem Kolding og Esbjerg. Han fik arbejde som mælkekusk.

Ud fra folketællingerne kan ses, at Lambert først er tjenestekarl ved sin farbror Jens Madsen:

Samtlige personer i husstanden
ribe, Skast, Jerne, Uglvig,, En Gaard, 253 Fam 1, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Jens Madsen, 61, Gift, Gårdejer,, Her i Sognet
Kjersten Madsen født Nielsdatter, 59, Gift, Hustru,, Her i Sognet
Mads Sørensen Madsen, 9, Gift, Plejebarn,, Her i Sognet
Lambert Madsen, 19, Ugift, Tjenestekarl,, Her i Sognet
Dortea Tøstesen, 16, Ugift, Tjenestepige,, Brøndum, Ribe amt

Og derefter - måske efter farbrorens død? - bor til leje hos sin egen bror hvor hans mor også opholder sig.

Samtlige personer i husstanden
ribe, Skast, Jerne, Tourup By,, En Gaard, 93, FT-1890
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Mads Jensen Madsen, 31, Ugift, --, Gaardejer, Jerne sogn
Lambert Madsen, 29, Ugift, Logerende, Daglejer, Jerne sogn
Karen Lambertsdatter, 61, Enke, Aftægtskone,, Jerne sogn

Vielsen:
Opslag 31, nr 13, 1891 (data/kirkebøger/c567/a/010/k02-02-a.tif)
Brudgom: Ungkarl Lambert Madsen, tjenende for Jacob Kr. Hansen, Guldager Mark. 31 år.
Bruden: Pigen Dorthea Hansen, Guldager Mark, opholdende sig i ???? 26 år gl.
Forlovere: Gårdejer Mads Jensen Madsen, Brudgommens Broder af Tourup i Jerne Sogn. Gårdmand Hans Kristian Hansen, Bryndum Sogn, Brodens broder.
Dato: 17 november
Sted: I Kirken
Bemærkninger: Brudgommen og Bruden ????? ?? ? ?? ?

FT 1901. #41, Grimstrup, Grimstrup Sogn, Varde Herred, Ribe Amt
Lambert Madsen, 12/10-1860, Gift, folkekirkemedlem, Født Jerne Ribe Amt, Tilflyttet 1892, Husfader, Husmand, Gift 1891, 7 levende 2 døde børn.
Dortea Madsen, 19/8-1865, Gift, folkekirkemedlem, Født Bryndom Ribe Amt, husmoder
Jakkob K Madsen, 2/3-1892, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Karen Madsen, 24/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Dortea Madsen, 22/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Nielsine K madsen, 22/1-1894, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Jensine J Madsen, 30/12-1895, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Maria Madsen, 4/5-1897, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Niels O Madsen, 1/8 1899, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn

FT 1906 24, Grimstrup Mark, Grimstrup, Skast, Ribe,
Lambert Madsen, Gift, Husfader, 12/10-1860, Husejer
Dorthea Madsen, Gift, Husmoder, 19/8-1865
Jakob Kristian Madsen, Ugift, Barn, 2/3-1892
Dorthea Madsen, kvinde, ugift, barn 22/1-1894
Nielsine Kathrine Madsen, ugift, barn, 20/1-1894
Marie Madsen, ugift, barn, 4/5-1897
Niels Madsen, ugift, barn, 1/4-1899
Mads Jensen Madsen, ugift, barn 22/5-1901
Sørine Madsen, kvinde, ugift, barn, 19/9-1904