Børn: Anne Marie (1889), ?•Ingeborg (g. Refslund Thomsen, 1891), ?Peter Christian (1892), Astrid (1894), Helga (1896), Thyra (1898), Eva (1899), Bjørn (1902), Ruth (1903).

Vedr. stavemåden Hanssen med dobbelt-s; HP angiver i bogen "Et tilbagblik" sin fars navn som "Christian Hansen" - med enkelt-s (hvad CH også selv anvender i sit testamente). Sammesteds angiver HP dog sin mors navn som Anna Marie Hanssen - altså med dobbelt-s.

Interessant i øvrigt at der på Åbenrå kanten i FT findes en del familier der stavede Hanssen med dobbelt-s, måske har HP blot lavet sig påvirke af den lokale stavemåde.

Sakset fra hjemmesiden for Åbenrå sogn:

H. P. Hanssen var født 1862 på gården Nørremølle i Sundeved, blev journalist og fra 1893 redaktør af avisen Hejmdal i Aabenraa. Han blev fra 1888 den store organisator for den nationale kamp, da han blev sekretær for den nystiftede Vælgerforening. Stor betydning fik han tillige ved at knytte forbindelse mellem Nordslesvig og de nye strømninger i Danmark, der var præget af højskolebevægelsen og partiet Venstre. I et utal af retssager forsøgte han - ofte med held - at hævde de dansksindede nordslesvigeres rettigheder.

Han var deres repræsentant i den preussiske landdag fra 1896 til 1908 og i den tyske rigsdag fra 1906 til 1919. Under det tyske sammenbrud i 1918 rejste han i den tyske rigsdag det nordslesvigske spørgsmål og kunne i en stor tale fra Folkehjems balkon den 17. november 1918 meddele sine mange tilhørere, at en genforening med Danmark nu var mulig. Efter 1920 levede H. P. Hanssen mere tilbagetrukket, men ved hans død den 27. maj 1936 fulgte det største ligfølge, der nogensinde er set i Aabenraa, ham til graven på kirkegården i Forstallé.

H. P. Hanssen havde livet igennem en stærk støtte i sin hustru Helene, født Iversen, der ligesom han selv stammede fra Sundeved. I lange perioder, når Ægtemanden opholdt sig i Berlin eller var på rejse i Nordslesvig eller andre steder, havde hun hovedansvaret for den daglige drift af Hejmdal, for hjemmets opretholdelse og for deres børns opdragelse.

Den Store Danske Encyklopædi:

Han fik sin uddannelse i Tyskland og Danmark, bl.a. på Askov Højskole og i København, hvor han fik kontakt med A.D. Jørgensen, H.V. Clausen og Aage Friis og skrev artikler om sønderjyske forhold. I 1888 bosatte han sig i Sønderborg som journalist og redaktør af Sønderjydske Aarbøger; i 1893 flyttede han til Aabenraa, hvor han købte dagbladet Hejmdal.

Hanssen var i 1888 medstifter af Vælgerforeningen for Nordslesvig og blev som foreningens sekretær sønderjydernes førende politiske organisator. Han medvirkede ved oprettelsen af mange organisationer, bl.a. Skoleforeningen i 1892, der alle havde til formål at værne om danskheden. De tyske myndigheder forsøgte ihærdigt at standse ham; i 1895 blev han arresteret og anklaget for højforræderi, men hurtigt løsladt. Siden fik han adskillige bøde- og fængselsstraffe, værst i 1906, da han måtte afsone en dom på tre måneder.

Hanssen valgtes i 1896 til den preussiske landdag og fik i 1906, da hans politiske rival Jens Jessen døde, tillige sæde i den tyske rigsdag. Kort før Tysklands sammenbrud krævede han i en tale i Rigsdagen 23.10.1918, at Nordslesvig blev genforenet med Danmark. Hanssen kæmpede for den nuværende grænsedragning, men støttede dog afstemningen i 2. zone (se Genforeningen).

Han blev voldsomt angrebet af nationalistiske kredse, da han i juni 1919 indtrådte i ministeriet Zahle som midlertidig minister for sønderjyske anliggender. Efter Genforeningen deltog Hanssen kun lidt i dansk politik, men var 1924-26 MF for det sønderjyske Venstre. Han redigerede fortsat Hejmdal og fik stor indflydelse på den liberale mindretalsordning i Nordslesvig.

Hanssen skrev erindringsbøgerne Fra Krigstiden, 1-2 (1924) og Et Tilbageblik, 1-4 (1928-34).