Fra vandrebogen Ekko - 1899-1922 fra Bornholms Højskole, breve skrevet af Ingefred Skovmand(klippet fra på www.sams-arkiv.dk):

Ingefrid Skovmand, født 1/2 1880, 19 år under opholdet. Hun var datter af lærer Kr. Skovmand, Østermarie ndr. Skole. Faderen havde haft nær tilknytning til højskolen i Østermarie, og en ældre søster og en yngre broder til Ingefrid var også elever. Hendes ældre broder, Helge Skovmand, var i mange år redaktør af Højskolebladet.

Kære!
Det er sen Aften, men da Tiden, jeg måtte beholde Bogen i, er gået og lidt til, må jeg se at få den sendt i Morgen*). Jeg er særdeles ked af at være lovstridig, beder jer lade Juletravlheden tjene mig til Undskyldning og advarer enhver imod at følge mit slette Eksempel. - Oftest, når jeg har besluttet mig til at skrive, vips! så er det, jeg vilde have sagt, fløjet ud af Hovedet. Tankerne vil ikke falde i Tråd og endnu mindre føje sig i Ord for mig.

Om jeg kunde, vilde jeg slå Kreds omkring os, så vi vedblivende kunne have Kærlighed til og følge hverandre med Deltagelse; det var dog ikke så lidt, vi delte i den Sommer, der er gået, "Ekko" er selv et Tegn på, at vi da følte Trang til at blive sammen. Det var en god Sommer og, som jeg håber, en Tid, der i os kan blive Moder til en endnu bedre, når vi ikke nøjes med at mindes den, men, fordi vi i den har set Glimt af Livets Herlighed og lært, at vi det har fået en uendelig stor Gave, tør løfte Hovedet med Mod og i Håb om Fremgang.

Kærlig Hilsen til Eder alle, hver især.

Ingefrid Skovmand.
Modtaget d. 11te, afsendt d. 18de December.

{ *) I sine første breve bruger Ingefrid Skovmand konsekvent å, som nok er et udslag af hendes grundtvigsk prægede hjem. Senere, da hun selv fungerer som lærerinde, bruger hun aa.}

Ingefrid Skovmand - Åkirkeby - september 1900

Kære Kammerater!

Først vil jeg sige Tak til alle, som har skrevet i "Ekko", og da i Særdeleshed til dem, der har fortalt os lidt om, hvordan de har det og har haft det; og dernæst rette en Bebrejdelse til dem, som bilder sig ind, at deres Breve er så kedelige. Når I skriver, at I er så glade ved de andres Breve, hvorfor tror I da, at Eders kan kede os? Jeg for mit Vedkommende lader mig ikke i mindste Måde trætte, og hvis nogen bliver ked af at læse et Brev, står det jo til hende frit at springe det forbi.

Med den Forudsætning skriver jeg så meget, jeg har Tid og Lyst til. Kære Thyra Møller, vi vilde sikkert alle blive kede af det, hvis du ikke skrev. Jeg tvivler om, at nogen af os kan blive vred eller fornærmet på dig og hører for Resten intet hellere af denne Bog end mine Kammeraters Mening.

Fortælle om alt, hvad jeg har oplevet, siden jeg sidst skrev, vilde blive for vidtløftigt, men jeg kan dog ikke lade uomtalt, at jeg i April, Maj og lidt af Juni opholdt mig i Vendsyssel hos min gifte Søster, ikke just fordi jeg der oplevede noget særlig læseværdigt og interesserende, men fordi en sådan Omplantning, om det end kun er for en kort Tid, altid har Betydning for een, og jeg tænker det er sådan mellem de fleste af os: at hvad der angår den ene, interesserer de andre.

Jeg rejste den 31te Marts, og for at spare Tid kun om Natten. Hvis jeg havde rejst om Dagen og haft nogen at tale med, havde jeg vel fået mere Udbytte af selve Rejsen; men det kunde nu ikke denne Gang falde sig sådan.

Folkene på den Egn, hvor min Søster bor, er livlige og interesserer sig for alt, hvad der er oppe i Tiden. Da jeg var der, havde de Knudsens Bog: "Den gamle Præst" og Brückers Anskuelser på Brædderne*). Alle, selv gamle Koner, kunde man høre tale om Bøger og sådan noget, når de kom sammen. Jeg kunde ikke godt tage Del i Samtaler mellem flere Vendelboer, (en enkelt kunde jeg nok tale med) da Sproget, skønt jeg ofrede det al min Opmærksomhed, i lang Tid lagde mig Hindringer i Vejen.

Synge med dem kunde jeg derimod nok, og da en Del unge netop i den Tid begyndte at samles til flerstemmig Sang, kom jeg med. Vi samledes i Hjemmene, og det var da især der, jeg lærte dem at kende. Med Sangen, kan jeg ikke sige, det blev til ret meget; men jeg kom til at holde af mange af de unge og fandt, at Forholdet mellem dem på mange Måder var friere og hyggeligere end det, jeg har kendt blandt unge herovre.

Jeg fik deroppe Lejlighed til at høre Foredrag af nogle Højskolemænd, som talte i Forsamlingshuset. Jeg var også til kirkeligt Møde i Ålborg og senere, da jeg rejste hjem, til Sommermøde i Mellerup, hvor jeg især var glad ved at få Forstander Nørregård fra Testrup at høre.

Hos min Søster kom der i Maj Måned en dejlig lille Pige, i hvilken Anledning jeg var kommen derop, og siden hun kom, holdt jeg mig kønt hjemme hos hende, til jeg for Moders Skyld hurtigst muligt måtte rejse til Bornholm. I København opholdt jeg mig kun en Dag, (ingen Nat) og af den tilbragte jeg fire Timer sammen med en ældre, kunstelskende Kusine i "Statens Museum for Kunst". En Del af Eder har rimeligvis været der.

Undertiden prøver jeg på at genkalde mig Malerier derfra i Tanken; men Enkelthederne udslettes i min Hukommelse. Det er næsten kun Indtrykket der er tilbage. Mig falde det vanskeligt at huske Malerier, langt vanskeligere end Digte. Når jeg genser Billedet kender jeg alt, men fremkalde det helt i Tanken kan jeg ikke, når jeg undtager dem, jeg ser meget ofte. Hvis nogen af Jer kan fotografere på den Måde, vil det more mig at høre derom.

I Søndags var jeg til Vennemøde i Rønne. Jeg gik derud Lørdag Aften og fik kørt hjem Søndag Nat. Jeg har hørt at Karen Køie var der; selv så jeg hende ikke, så flere af Jer kan godt have været der, uden at jeg har kunnet se Jer. Om Mødet vil jeg kun sige, at jeg ikke længe har været til et så velsignet Møde.

Jeg kunde nok have Lyst til at fortælle lidt om det daglige; men henstiller det heller til bedre Tider. Det varer ikke længe, inden vi skal flytte herfra. Vi skal dog blot flytte op i en anden Lejlighed lige herved, fordi Huset her er solgt. Det er besværligt at flytte, især for min Moder, der ikke er rask. Jeg selv har med Skam at melde skrantet hele Sommeren. I disse Dage forhindrer en Byld på min højre Arm mig i at bestille noget, derfor har jeg haft så god Tid til at skrive.

Det glæder mig at du, kære Dagny, synes så godt om "På Grænsen af to Verdener". Jeg læste både den og "Den store Magt" det År, vi var på højskole, og syntes ubetinget bedst om den første. Har du også læst "Niels Arman" af samme Forf.?
Den er ikke sådan philosofisk som "På Grænsen af - -; men de Skikkelser, han tegner i den træder en så friske og sunde i Møde, så det er velgørende at læse den.

Efter din Bemærkning at dømme, synes du heller ikke så helt godt om "Den store Magt". Mig skuffede den, og da jeg nu i Sommer læste Zakarias Nielsens "Kulsvierne", kunde jeg ikke synes andet end, at den stod langt over den anden. Hermed vil jeg dog ikke sige, at "Den st. Magt" ikke er god; men jeg mødte den altså med for store Forventninger. Når vi begynder at tale om Bøger kunde der jo være meget mere at sige; men nu vil jeg lade det stå hen til en anden.
Mange Hilsener fra Eders
Ingefrid Skovmand.
Modt: 14de Afs: 19de Septbr. 1900.

{ *) på Brædderne; vistnok specielt bornholmsk udtryk, som nok er ved at være forsvundet i dag; svarer til at noget er på tapetet, altså genstand for aktuel interesse og omtale.}