I 1657 fik Christen halvdelen af Spangsberggaard i fæste, formentlig gennem sit giftemål med Mette Madsdatter.

Gaarden Spangsbjærg der lå - hvor nu teknikerbyen er opstået i Esbjerg - nævnes i 1427. da væbner Lyder Espersen pantsatte " Spongsbiærgh gaard oc Spongsbiærgh Møllæ liggendis i Skas hæret i Jærnæ soghen meth alle synæ tilliggend skaw oc mark, ager oc æng oc fiskewan, woth oc thiur ( Tørt ) inctæ wdtageth " for 100 mark lybsk til en adelig kvinde i Varde.

1624 erhvervedes gården af kronen. I flg. ekstraskattemandtaller for Riberhus Len 1648-50 er Spangsbjerg fæstet af Søfren Jensen og Mads Michelsen og i en fortegnelse over tiendeydere fra 1651 er det stadig de 2. der står som fæstere på gården, der kaldes en helgård.

Men i Matriklen 1664 er de afløst af Christen Gregersen og Jens Sørensen og det samme er tilfældet i matriklerne 1681 og 1688, men da er gården tillagt sognepræstten i Ribe, magister Niels Seerup, hvis løn altså bl. a. bestod i afgiften af Spangsbjærggård.

Gårdens samlede hartkorn var i 168814-4-0-0 tdr.i 1657 får Christen Gregersen i Spangsbjærg et arveafkald, som Nis Nissen i Spangsbjærg giver efter salig bror (halvbror) Michel Madsen for arv efter stedfar salig Mads Michelsen af Spangsbjærg. Den sidstnævnte må være Mettes Madsdatters far.

På omtrent samme tid opsiger Christen Gregersen på egne og medsøskendes vegne arv og gæld efter deres salig bror Jens Gregersen i Allerup. Allerede i 1661 omtales Christen Gregersen som sandemand.

Sandemændene - eller de 8 mænd - var i Jylland en slags faste nævninger, der medvirkede ved domsafsigelse på herredstinget.

I skiftet efter faderen Gregers Clemmensen i Andrup den 6 marts 1660 hedder det, at sønnen Christen Gregersen i Spangsberg tidligere i medgift har fået 539 sletdaler, og at han derfor ingen arv begærede. Der var 2 børn.

Se også http://www.sm1.dk/schmidt/fam08413.htm