Formand for en kreds i Dansk Kvindesamfund, meget aktiv i arbejdet for at sikre kvinder rettigheder ink. stemmeret (ind til 1915 havde kvinder ikke stemmeret og skulle have en værge; en kvinde kunne eje ting, men ikke bestyre dem selv). Arbejdet betyd, at børnene måtte overtage en stor del af de huslige pligter.

Skrev bl.a. "Den tvunge husmoderuddannelse", årgang: 28, nr: 21, 1912 i "Kvinden og samfundet" og debat-indlægget Mod forherligelsen af frk. Westenholz "Kvinden og samfundet", årgang: 25, nr: 17, 1909. Portrætteret med billede i "Kvinden og samfundet", årgang: 28, nr: 5, 1912,

se www.kvinfo.dk

Gerda var musikalsk begavet - det var sådan set hele hendes familie - og da Jørgen Peter Jørgense ikke kunne synge forestod hun friskolens morgensang samt underviste i håndarbejde, sang mv.

Opholdet i Mensalhuset som "husmand" var ikke noget der passede Gerda. Hun fik efterhånden overbevist Jørgen Peter Jørgensen om, at han skulle søge en stilling som lærer, hvilket han til sidst gjorde i Vedsted. Byen Vedsted tog senere navn efter det lokale gods til Birkelse.

Indtil 1929 hørte Vedsted i Hvetbo Herred, Hjørrng Amt under Åby sogn, Kær Herred, Ålborg amt.

død: opslag 355, Åby sogn, Kær Herred, Ålborg amt
nr 9:
død: 1920 - 18 oktober, amtssygehuset i Hjørring
begr. Vedsted kirkegård, Åby sogn, Hvetbo Herred, 25 okt 1920
Navn: Gerda Jørgensen, f. Skovmand
Stand: Gift med friskolelæren i Vedsted Jørgen Peter Jørgensen, født 23 april 1871 i Ø Marie og Datter af lærer Kristen Hansen Skovmand og hustru Karen Augusta Nikoline Josephsen Ø Marie. Sidste fælles bopæl i Vedsted.
Alder: 49 år
Begr. af: Frimenighedspræst Søren Auken Møller {???}

Notis i lokal avis i forbindelse med GS's død:

Dødsfald:
På Vedsted Friskole er der Sorg i disse Dage. Fru Gerda Skovmand Jørgensen er død. I ca. 8 Uger har hun ligget på Hjørring sygehus, hvor hun var bleven opereret for en Galdestenslidelse, og i Mandags afgik hun her ved Døden.

Hun blev ca. 50 år og har i ca. 23 år boet i Vedsted, hvor hun hurtigt vandt hele Befolkningen og kun efterlader sig Venner

Størst er savnet naturligvis i SKolen hvor hun efterlader sig Mand og 8 børn. Men overalt hvor hun var kendt, vil hun blive savnet. Hun var formand for Egnes afdeling af "Dansk Kvindesamfund", en sjælden dygtig og virksom formand, der har udført et stort og betydningsfuldt Arbejde for denne Sag. Fru Jørgensen var også formand for Læseforeningen, og enhver god sag der var fremme, havde hendes interesse. Men først og fremmest var hun en trofast pligtopfyldende arbejdsom i sit hjem, en kærlig og opofrende Moder for sine Børn og sin Mand en uvurderlig støtte.

Hun var en dygtig, begavet og sjælden energisk kvinde, og Budskabet om hendes Død vakte Sorg og Deltagelse i vide Kredse.

Begravelsen foregår Mandag den 25. kl. 2½ fra Vedsted Kirke.

---------------------
Artikel fra "Kvinden og samfund", 28, nr: 21, 1912 ; Den tvungne Husmoderuddannelse

Ved Fællesmødet i Kolding blev, som bekendt, Forslaget om, hvorvidt D. K. skulde tage Arbejdet op for en tvungen Uddannelse af Husmødre og Mødre for­handlet. Og det blev med stort Flertal vedtaget at nedsætte et Udvalg til at over­veje Sagen. Det var med Undren, at jeg saa dette Forslag paa Programmet; ti Dansk Kvindesamfund plejer at kæmpe for Frihed, og det er, saa vidt mig bekendt, første Gang det arbejder for en Tvangsordning.

Det er mit Haab, at der sidder man­ge omkring i Landet, der dog er imod dette Forslag, og jeg vilde ønske, at der maatte rejse sig saa kraftig en Protest imod det, at Udvalgets Arbejde blev standset; ti det vilde være en Plet paa Dansk Kvindesam­fund at vise en saadan Mistillid til Mødrene og Hjemmene.

Naar vi kæmper for, at Kvinderne skal have lige Ret med Mændene, saa er vi ikke blinde for, at der vil gives Kvinder, der misbruger denne Ret, Kvinder, der ved Deltagelse i det offentlige Liv vil forsømme deres Hjem, ligesom der findes Mænd, hvis Hjem lider ved, at de er for meget derfra. Og dog er vi enige om, at der skal vises Kvinderne den samme Tillid som Mændene til selv at kunne sætte Grænsen, selv at tage Ansvaret for, hvorledes Retten skal bruges. Den Tillid maa ogsaa vises ethvert Hjem over for deres Børn. Der er det Ansva­ret skal hvile. Med Ret og Frihed vokser Ansvar og Interesse, hvorimod Tvang kal­der paa Trods og Modvilje.

Naar Fru Thora Knudsen og Birgitte Berg Nielsen taler Hjemmets Sag og varmt lægger Kvinderne paa Sinde, at det er de bedste Evner og Kræfter værd, saa mener jeg, at det er Vejen, vi skal gaa at virke for, at det mere og mere klares i Bevidstheden; men saa maa Ansvaret ikke tages fra Hjemmet. Med Tvangsordninger udretter man ikke det tilsigtede. Hvis ikke der er Vilje til at gøre Brug af Undervisningen eller Trang til den hos den enkelte, saa tvivler jeg om, at selv den bedste Hus­moderskole kan udrette noget.

Med »Fag« - om man nu vil kalde det saadan - som Huslighed, Husmoderlighed, Sygepleje m. m., som der blev talt om at Børn eller ganske unge Piger skulde lære, er det ikke saadan som med Læsning og Skrivning, de kræver mere, og Evner og Anlæg dertil kommer i meget forskellig Alder. Den egentlige Interesse kommer først, naar man føler, at man har Brug for det, naar det skal være ens Gerning. Da er Hushold­ningskoler og -kursus paa deres Plads. Men at forlange Ensartethed og Tvang paa dette Omraade i Barne- og Overgangsalderen er urigtigt og unaturligt. Og vi er inde paa et Skraaplan ved at lægge flere og flere »Fag« til Undervisningen i Skolen. Det er vist en almindelig Tankegang, at et Barn helst i sin Skoletid skal erhverve alle de Kund­skaber og Færdigheder, han eller hun har Brug for senere i Livet.

Det er i Virkeligheden en urimelig Be­tragtning. Et Barn skal have det, som det for hver Dag har Brug for og for hver Dag har Evner og Kræfter til at modtage. For­ældrene har de bedste Betingelser for at mærke, hvor Børnenes særlige Evner og Anlæg ligger, saa der er mere Grund til at forkorte end forlænge den ensartede Un­dervisning.

Fru Birg. Berg Nielsen fortæller en Gang om en lille 5 Aars Pige, der hjæl­per sin Mor at røre Pandekager og viser kønt, hvorledes saadan en ganske lille Pige derved kan have den mest levende Inter­esse for Husgerning.

Det er Idealet at modtage denne Under­visning af sin Mor eller i hvert Fald i Hjemmet. Nu ved jeg meget godt, at det ikke kan lade sig gøre i alle Hjem, men vi kan vel nok blive enige om, at det er en Brøst paa vort Samfund, naar der ikke i alle Hjem kan være et voksent Menneske til at lede Børnene. Men fordi et Lem paa Legemet er sygt, er der dog ingen Me­ning i at operere alle de raske Lemmer.

Der er ingen Mening i at tvinge de For­ældre, der baade kan og vil tage sig af de­res Børn paa den Maade, som de finder bedst, til at modtage Undervisning i en be­stemt Retning og Forlængelse af Skole­tiden. Og det fordi nogle Forældre, dels paa Grund af Ligegyldighed, dels paa
Grund af uheldige eller ulykkelige For­hold, forsømmer det. Saa maa der tages Sigte paa disse Forhold, selv om det kan have Ulemper. Det er lettere at skære alle over en Kam, men det er uretfærdigt.

Jeg vilde gerne vide, om der ikke er mange med mig, der mener, at for Hjem­mets Sag virkes bedst i Frihed.

Vedsted v. Birkelse, d. 3. Novbr. 1912.